Ja, min ellers så højtelskede penneveninde Sonja, er ikke i kridthuset i dag. Hun har taget en rigtig dum beslutning, som jeg bestemt ikke billiger.
Hele sommeren har jeg været beriget med det ene skønne foto fra hende sammen med breve og mails, af alle hendes vidunderlige roser. Hun har i sin have nærmest et flor af den ene skønne rose efter den anden – alle farver, dufte og arter. Det er faktisk fra hendes flor af roser, at jeg selv er blevet så glad for roser og selv er begyndt at købe den ene efter den anden til min kolonihave, for jeg vil også svælge i dufte, buketter og de små skønheder hele næste sommer.
Nu skal de lade livet
Tænk jer, – hun meddeler mig i dag, at hun vil hive dem alle op – de skal væk!!!!! Hun er jo vanvittig!!!! – Fruen har i stedet købt flere kilometer Kirsebærlaurbær model Edna – som så skal pryde hendes ellers så smukke rosenhave – LAURBÆR!!!!!!

Laurbær……skulle det nu være moderne Sonja??
Jeg greb naturligvis telefonen med det samme og tænkte, – jeg kører derud med en trailer og hapser alle hendes skønne roser…..men desværre er rodnettet og standen af dem, så de ikke lige er flytbare ÆV. Ja jeg er kortvarig på randen af “skilsmisse” fra min Penne…men hun har jo så mange andre kvaliteter som jeg så må tage til takke med. Laurbær-!!!! Rend mig!
Hun hader jeg bruger fotos af hende på bloggen – så i skal da lige have en af “rose dræberen” forklædt i en anden blomster art – bare for at drille!

Sonja i hortensia flor….dem tager hun nok også livet af
Her er hvad vi så går glip af fremover
Nå, jeg tilgiver hende nok en dag….og så begynder jeg da bare selv på egne blomster. I går i min kolonihave, hilste min egen nye Morten Koch rose på mig, men den mest fantastiske, duftende blomst…..som om den sagde “her bor jeg godt” ……og Sonja får ikke nogle af dem næste år, basta……hun kan koge suppe på sine laurbær

Min egen lille Morten Korch rose – den dufter fantastisk
Rose trist Gittemor