Det spørgsmål har jeg stillet mig selv de sidste 2½ måned – og i starten synes jeg det var en fortielse, – for at skåne nogle mennesker jeg elsker, – men når det så pludselig føles som en løgn, – så er det tid at handle, – men så kan man heller ikke længere skåne!
For 2½ måned siden mistede jeg mit højt elskede job. Et job hvor jeg følte mig som en fisk i vandet, fantastiske kollegaer, en arbejdsdag jeg med glæde stod op til. En novemberdag sluttede dette brat. Blev fyret uden varsel, uden grund, uden forklaring, uforberedt. AV – dette har selvfølgelig resulteret i et sag mellem fagforeninger, afmagt etc. – men naturligvis vandt jeg sagen – firmaet fik en “næse”, jeg en erstatning og de slap af med mig, – grunden er stadig ukendt og den grund man gav er erklæret ugyldig og annulleret, men faktum er, jeg har stadig ikke jobbet.
Da jeg har nogle gamle forældre, der er meget let at bekymre og en mor der sover ekstremt dårligt, beslutter jeg at fortie denne afsked og afvente det rette tidsrum – bare ikke så tæt på julen, tænkte jeg. Tiden gik og jeg undgik alle mulige spørgsmål om “hvordan går det på jobbet?” etc. Jeg begyndte at tænke over hvornår jeg ringede til mine forældre, så det passede med “uden for arbejdstid”, – og langsom spandt jeg mit eget dumme spind. Rent jobmæssigt har jeg nu ikke de store bekymringer, der skal nok komme noget på en ordentlig arbejdsplads…..men fortielsen begyndte at føles som en løgn og det blev mere og mere svært at få sagt sandheden.
I dag – 2½ måned efter fyringen lykkedes det. Hvilken lettelse, men de blev selvfølgelig – og forventeligt enormt bekymrede og ulykkelige på mine vegne. Nu ved jeg jo, at lille mor ikke sover roligt de næste mange dage. Jeg forklarede naturligvis, hvorfor jeg havde ventet med at fortælle det, – at de jo så kunne sove roligt så længe trods alt og alt er tilgivet fra deres side. Jeg har bare alligevel haft svært ved at tilgive mig selv…..og fortielsen var blevet en løgn!
Nu er det sagt……det der blev fortiet for at skåne blev til en lille løgn hvor jeg ikke har forskånet nogen alligevel – blot udskudt!
Jeg håber jeg har lært det hvis det skulle opstå en næste gang!
Så kan i lige tænke lidt over den!
Knus Gittemor