Det er dagligt jeg hører historier fra mit netværk, om grufulde oplevelser med svigt, misforståelser, ventetider, “glemt” i systemet, smidt ud af systemet etc. Der er altså noget fuldstændig galt i vores Sundhedsvæsen. Hvorfor bliver der ikke gjort noget….og hvorfor får nogle hurtigere og bedre hjælp end andre?
Jeg har ingen statistikker eller professionelle forklaringer på hvorfor jeg oplever systemet som jeg gør, så denne artikel er baseret på reelle oplevelser af gentagende karakter og med baggrund i at jeg selv har arbejdet med syge mennesker gennem mange år, både i tidligere selvstændigt virke – og i systemet hvor jeg arbejdede på et hospital. – Nå ja, så lige alle de oplevelser hvor man som pårørende har måtte være mægler og observerende, for at få sine pårørende bare nogenlunde levende igennem systemet.

Lad os lige tage pulsen på Sundhedsvæsnet
Praktiserende læger leger konger
Jeg har for tiden 3 personer i min nærmeste kreds, der alle venter på en afklaring eller behandling af en eller anden kræftform. Fælles for dem alle er, at ventetiden og ekspeditionen af dette behandlingsforløb er så dræbende lang. Alene håndtering fra egen læge og videre i systemet er så bekymrende at jeg må tage mig til hovedet. Mange praktiserende læger ved en hel masse og en hel masse….men det er meget sjældent at de rent faktisk er specialister på nogen områder. Det betyder at de fumler rundt med antibiotika, “se det lige an en tid”, prøv lige en ny kur etc. Ikke alle patienter er bekendt med sundhedsystemet og har en blind tiltro tiltro til deres egen læge….mange tør ikke hamre i bordet og sige…..så sender du mig videre…og det er nu! Jeg har virkelig oplevet historier og patienter der er kommet for sent til den behandlingsform der kunne have reddet dem……men hvem tager ansvaret for det?
Når man er syg…og endelig kommer afsted til lægen….så er det fordi man er blevet klar over at der er noget galt. Måske man endda selv er kommet lidt sent afsted, fordi man frygter at den er helt gal….desværre lidt mere en tendens hos mænd, – så er det man skal modtages med lægelig forståelse, empati og villighed til at få afklaret situationen i en pokkers fart. Selvfølgelig skal lægen have sin tid til at undersøge og observere, men er der den mindste mistanke om noget de ikke er specialister på…..så er det bare videre.

Hvorfor skal det tage så lang tid at komme til en undersøgelse?
Hospitalerne padler videre i tidsmaskinen
Når man så har fået sin læge til at henvise til et hospital eller en given afdeling…..så skal man vente længe på en indkaldelse. Sjovt nok har jeg flere gange oplevet, at patienten har rykket egen læge for manglende respons fra sygehuset…..så har man sørme “glemt” at sende den….så venter vi da lige igen. Vi har også prøvet at ringe til hospitalet for at høre hvornår pokker der kommer en indkaldelse..”jamen du skal jo komme ex onsdag kl. 14:00″ – “Øh nå da, hvorfor har jeg ikke fået besked om det?” – Ja, systemet kan jo ikke forklarer det….men hvis du “misser” en indkaldelse….gæt så lige hvem der kommer til at vente yderligere (fordi man jo ikke mødte op sidst)!
Nå men, så møder man den der kloge læge der undersøger en og sender en videre til scanning, blodprøver eller hvad der nu skal til……det kan man så måske komme om 14 dage….eller længere tid. Så venter man igen….men der er ikke en der spørger om ens bekymring, “hvad tror du selv du fejler”, er der nogen til at tage sig af dig i ventetiden? Nå, altså – undersøgelser inden for måske 14 dage (hvis vi skal være flinke)….Så kan du så komme 10 dage efter til svar på de undersøgelser. Desværre er lægen der så nok ikke lige den dag….så du får lov til at hilse på endnu en læge der skal give dig svarene………og så kommer det …..Enten skal der flere undersøgelser til, – måske en scanning ekstra…..og endeligt har jeg oplevet at læge nr. 2 ikke lige er helt enig med den første læge….så vi laver da lige nogle helt andre undersøgelser……om ca. 10 dage, – svar efter en uge….måske med en 3 læge. Fornemmer vi at tiden ruller…..hvordan har den patient det? Kunne det tænkes at patient og pårørende på nuværende tidspunkt er et nervevrag??
Hvis man er rigtig heldig kan man få udleveret et par brochurer på hvad du undersøges for og hvad undersøgelserne går ud på….man er nemlig holdt op med at tale for længe med patienterne….det er der ikke tid til. Læs om det her…..!
Der går simpelthen for lang tid før patienten er igennem og igang med en behandling!
Lægerne er ikke altid nærværende
Mange speciallæger på hospitalerne driver ved siden af også sin egen praksis. Jeg kunne forestille mig at flere af disse læger har rigtig, rigtig mange arbejdstimer om ugen – og måske ikke altid har det fornødne overskud pr. patient. Måske der også er en sammenhæng her…..omkring hvorfor der er så lange ventetider på at komme fra praktiserende læge til en speciallæge??? Personligt har jeg med en ortopæd måtte vente 4 måneder på en tid med en knæ jeg knap kunne støtte på…..gynækolog var der 1 måneds ventetid, øjenlæge 3 måneder……det er da ikke i orden!
Dygtige læger arbejder flere steder…..de tjener boksen og er bøvlede at komme frem til i systemet fordi de arbejder flere steder. Det er sikkert også grunden til at man på hospitalerne skal svitse mellem flere læger for deres kalendere skal hænge sammen både med hospitalet og privat praksis.

Lægerne har for mange jern i ilden
Plejepersonalet yder ikke som de burde
Der er ganske enkelt for få sygeplejersker og SOSU assistenter. Man mærker tydeligt, at der er rigtig meget administrativt arbejde hos den gruppe. I “gamle” dage blev alle de skriftlige opgaver varetaget af lægesekretærer og man stod ved patienten når man skrev de daglige observationer og var nærværende der hvor man skulle være, nemlig hos patienterne. Nu går der rigtig meget tid bag computeren. Den pleje man modtog i sin tid eksisterer ikke…kun hvis du er rigtig dårlig. Hvis der på nogen måde er pårørende i nærheden af patienten, forsøger man at pålægge dem de mange basale pleje opgaver…det er ikke rimeligt.
Hvis der er travlhed på afdelingerne bliver man som patient konstant underholdt med dette samt andre interne problemer ex. pladsmangel, lægen der ikke dukker op, journaler der lige er væk etc. – Det skal jeg som patient overhovedet ikke underholdes med. Jeg skal have ro, pleje og information.
Patienter sendes hjem i flæng fredag formiddag….hvis du overhovedet kan klare dig selv…eller andre kan passe dig, – så er det ud af vagten, med mindre man stritter voldsomt imod. Og det kan der være en god grund til at gøre….vejen tilbage hvis man ikke er rask er nemlig meget lang. Hele hospitalsvæsenet går simpelthen i stå fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Så lidt personale som muligt – og så lidt patienter som muligt. Der er ingen undersøgelser der foretages – men mindre du er virkelig akut…ingen bad, ingen senge redning, ingen stuegang…..det er et overlevelses system på weekend-knap!
Genoptræning, aflastning og efterbehandling
Det er heller ikke noget du får forærende. Hvis man er ældre og ikke lige klar til hjemmet, overføres du til Kommunens genoptrænings steder. Så må man da håbe at du har råd til det. Her skal du nemlig betale for opholdet og din mad. Du skal også selv have medicinen med….ellers skal de nok bestille det for dig og sende regningen. Hvis man efterfølgende skal have fysioterapi eller anden behandling, så er det også for egen regning.
For år tilbage var det sådan at man fik sin medicin på hospitalet…ex hvis du skulle have en penicillinkur og blev sendt hjem midt i behandlingen, så fik man resten af kuren med hjem….næ du, sådan er det ikke mere….du må lige jøppe på Apoteket og købe de sidste 4 pillers hvis du er kommet hjem før endt behandling.Det samme med smertestillinde etc. der gives intet mere.

Afsted på aflastning, for egen regning
Jeg undrer mig til stadighed over, hvorfor det er gratis at komme til gynækolog, øjenlæge, hudlæge, ortopæd etc. men man skal selv betale for fysioterapi og tandlæge….besynderlig fordeling! Nå, men det var et sidespring.
Private Sundhedsforsikringer
Da mit knæ sidste år var kaput….var jeg vel nok heldig at have en Sundhedsforsikring via mit arbejde. Der gik præcis 1½ uge fra jeg kontaktede dem til jeg lå på operationsbordet på et Privathospital. Halløj en attention jeg fik af lægen der – mødte KUN en læge hele vejen – og en sygeplejerske, der nærmest kun var til for mig….hun sad ved min seng da jeg vågnede…og blev der til jeg var kvik og kunne sidde op, hvorefter hun kom med mad og drikke og havde masser af tid til sludder.
Efterfølgende kom jeg til perfekt fysioterapi…..12 gange i rap en time personlig træning pr. gang…..og jeg var fit for fight efter kort tid.
Havde det været i det offentlige regi…………..Hold nu fest….behøver jeg at beskrive scenariet?
MEN DET KAN DA IKKE VÆRE RIGTIGT…
…at man skal have sådan en forsikring, enten via et firma eller privat. Hvorfor skal jeg, i et land med så høj skat, betale for en ekstra forsikring for at komme igennem systemet med det samme og med prima behandling. Hvorfor tager lægen mig så pludselig alvorligt fra første færd i det private regi og sender mig igennem systemet…..når man aldrig kan banke forståelse ind i knolden på en læge i det offentlige system. Er det penge, penge, penge!!!!! Det er da en syg udvikling i et velfærdsland!!!!!
Jeg kunne blive ved….med den ene historie fra det virkelige liv efter den anden….men jeg tror at mit budskab er kommet frem. Spørgsmålet er bare, hvordan er vi nået hertil og hvordan løser vi problemet. Politik og økonomi….heller ikke 2 ting man sådan lige løser i Danevang.
Sidst jeg havde min far indlagt på Gentofte Sygehus, underholdt plejepersonalet i meget lang tid med hvor skønt det var at arbejde i dette nybyggede Akut system de havde fået og selvom klokkerne ringede på samtlige stuer, blev der livligt fortalt om at tapeterne i alle stuer var design tapet til 2000 kr. pr. bane…..virkelig en information der var nyttig……og i den grad satte mit pis i kog. Hvor mange SOSU-assistenter kunne der være på afdelingen for alle de ruller tapet af træer på alle stuerne…..i Guder!!!!

Værsgo, design tapet på Gentofte til 2000 kr. pr. bane….!
Hvad blev der egentlig af dette statement fra Sundhedsministeren?
……..nå ja, det gælder vel i øvrigt alle former for sygdomme!