Så tager vi lige en dyb indånding, mediterer lidt og ser på alt det vidunderlige og positive der er omkring os ! Ja, right, – men nogle gange er det altså også meget godt lige at skumme lidt af, blive edder spændt tosset, selvmedlidende og føle det hele er håbløst…….når man så lige har “hængt” i den tilstand i et par timer…..ja så er der jo kun en vej, – opad igen!
Det var lige sådan en formiddag, hvor det væltede ind med bøvlede mails og breve man skulle tage stilling til. SKAT meddeler at man skal checke sin forskudsregistrering…..og det gjorde jeg da så lige. AV…..havde da ikke lige tænkt over, at man som arbejdsledig lige skal klikke på dagpenge i stedet for lønindkomst…..smut, så røg der lige en ordentlig bid af fradraget der. Som ledig får man så heller ikke beskæftigelses fradrag – smut sagde der lige en bid mere af fradraget….og sønnike blev 18 år forleden – så smut sagde det lige med børnecheck, bidrag etc. SUK! Man skulle have haft nogle flere unger!!
Den venlige “Skattemand” forsøgte ihærdigt at forsvarer vores “system” og alle politikkerne – og brugte ord om forskudsregistrering jeg end ikke kendte til. “Jamen Birgitte, – det er din pligt selv at ændre den slags ting når din situation ændrer sig”…..Ja tak, – men man skal så også lige vide at man skal de der ting – og straks hev jeg min gode gamle sætning op ad lommen:
Hvordan skal jeg vide hvad jeg skal vide, hvis jeg ikke ved at jeg skal vide det??
Det betød så et ordentligt “knald” nedad på fradraget til næste år….indtil jeg kommer i job igen, please lad det ske snart!!! Spændende om det ikke også afleder et skattesmæk, – nu vi er i gang!
LEDIGHED ER RODEN TIL…..
A-Kassen og Jobcenter taler heller ikke sammen..så de ville meget gerne booke mig til pligtsamtalen på samme dag ???!!??? Så skulle der ringes og laves om på det…..forstår stadig ikke det system, – det er NØJAGTIGT det samme de vil vide og fortælle begge steder….og nu også samtidigt!
Jeg har endnu ikke forladt en af de 2 instanser og deres møder, beriget på nogen som helst måde, – og tænker at der kunne man da spare en masse penge. Jeg kunne i alt fald spare en frygtelig masse penge i kopipapir og blækpatron, hvis de opgraderede deres system bare en anelse og kunne modtage digitalt. Men all-right, på med “ja hatten” – så tager vi da til de skide møder……“for ellers får man jo ikke sine dagpenge”..…en sætning de til gengæld er top trænet i at sige meget skingert og vedholdende.
TV-pakker
YouSee ville gerne opgraderer mit tv-forbrug med et knald godt tilbud….det var så ikke lige den bedste dag de ramte Fru Christensen, – så i stedet lavede jeg min TV-pakke om til den mindste – og kan så spare næsten 200 kr. om måneden. Det er jo ikke andet en genudsendelser de sender alligevel……så der kunne jeg da lave en besparelse……omend den stakkels fyr ringede i modsat fortegn. Man skal ikke komme til mig på en dag der er startet med SKAT og tro man kan sælge mig noget:)
…det var så bare en af de der onsdag formiddage der startede helt skævt…..og så er det i øvrigt gråvejr!!!!
Men bort set fra det, så går det jo meget godt. Vi er sunde og raske, har tag over hovedet, får mad hver dag bla bla bla!
Nu tager jeg en kaffetår og går en lang tur…..sikkert godt at få blæst hovedet igennem….så starter vi på en frisk igen!!
Håber i har haft en bedre onsdag
Gittemor